Min baggrund 

Jeg er autoriseret psykolog og har arbejdet som psykolog i omkring 20 år. De seneste 5 år har jeg haft privat praksis, hvor jeg arbejder med terapi, rådgivning og psykologiske vurderinger.

Gennem mit arbejdsliv har jeg mødt børn, unge, voksne, par og familier i mange forskellige livssituationer. Min erfaring spænder fra psykiatri og PPR til privat praksis.

Uden for mit arbejde engagerer jeg mig blandt andet i skolebestyrelsesarbejde og lokalt foreningsliv.

Privat bor jeg i Nordsjælland med min kæreste og vores to teenagesønner.

Min tilgang

Jeg tilpasser altid tilgangen i samtalerne til den enkelte, parret eller familien og tager udgangspunkt i den situation og de behov, der er aktuelle.

Mit arbejde er inspireret af flere psykologfaglige traditioner, herunder systemiske, narrative, psykodynamiske, udviklingspsykologiske samt metakognitive perspektiver.  I parterapi arbejder jeg desuden med afsæt i Integrative Behavioral Couple Therapy (IBCT).

Fælles for tilgangene er en nysgerrighed på, hvordan erfaringer, relationer og livsvilkår påvirker den måde, vi forstår os selv, andre og de situationer, vi står i.